Om Kristoffer Okkels

Jeg har i over 15 år arbejdet i krydsfeltet mellem forretning, kreativitet og teknologi. Altid med et skarpt blik på kundernes behov og med lige dele analytisk sans og pragmatisk eksekveringslyst.

Kend konteksten og vind kunderne

Kommerciel kundeforståelse har været den røde tråd i min karriere. Uanset om titlen har været strategikonsulent, business development director, digital chef eller marketing director, har min tilgang været den samme.

Nemlig en indædt tro på, at en vellykket kommerciel indsats handler om at kende konteksten. Om at forstå kundernes behov og forventninger. Om at spotte udviklingen i markedet lidt før konkurrenterne. Og om at se salg, marketing og service som en del af den samlede kundeoplevelse.

Bredden i mine erfaringer betyder, at jeg hurtigt kan afkode en problemstilling, identificere relevante trends og hjælpe med at konceptualisere, hvad det betyder for lige netop din virksomhed.

Du er velkommen til at kontakte mig på kristoffer@okkels.com, telefon 31 54 42 67 eller via formularen her.

Arbejde

Jeg har i snart to årtier turneret i bureaubranchen - fra innovation og kommunikation til kundeoplevelser og ecommerce. For et komplet CV, er du velkommen til at connecte med mig på LinkedIn.