Krypto-kunst, digital status og demokratisering
Blockchain har fundet vej ind i kulturen, og digitale værker bliver lige nu solgt for millioner. Bag den ret kuriøse overflade sker en demokratisering, som vil sprede sig til andre brancher.
Jeg må starte med en indrømmelse. Jeg synes normalt, jeg er ret godt med på beatet, og at jeg instinktivt forstår nye bevægelser og trends. Men det har alligevel taget mig nogle dage at få dagens emne sat i det rette perspektiv.
Emnet er nemlig NFT’er: Non-Fungible Tokens. Direkte (og lidt kejtet) oversat til dansk kunne man kalde det for ikke-ensartede poletter.
Lidt mere frit (og forhåbentligt meningsfyldt) oversat kunne man kalde det for en slags unikke stempler. De unikke stempler har på det seneste fundet vej ind i kunstverdenen som en måde at autentificere digitale kunstværker.
På overfladen handler det om kunst og samlerobjekter. Men lige nedenunder handler det både om demokratiseringen af kulturverdenen og digitaliseringen af statussymboler. Og fundamentet for det hele? Det er såmænd den Blockchain-teknologi, som er hypet af nogle og hadet af andre.
Forvirret? Forhåbentligt kan dagens indlæg gøre dig lidt klogere og give dig et fingerpeg om konsekvenserne og mulighederne – ikke kun for kunstverdenen, men for virksomheder og samfundet som helhed.
Denne gif blev i sidste måned solgt for ikke mindre end 6 millioner kroner. Kunstværk eller kuriosum? Læs videre og bedøm selv.
NFT for begyndere
For at forstå princippet bag NFT tager vi lige en hurtig introduktion til Blockchain. Blockchain er i princippet bare en database, der huser information om transaktioner. Men i modsætning til normale databaser er alt input i en Blockchain kædet sammen, hvilket gør den mere stabil. Samtidig er Blockchains ofte decentrale. Der er ikke én person eller én virksomhed, der ejer databasen. Det betyder, at alt input både er permanent og tilgængeligt for alle.
Er du stadig med? Godt så.
Blockchain bliver ofte forbundet med kryptovaluta og måske i særdeleshed Bitcoin. Og det er faktisk lidt en skam, for i min optik er valuta ikke den mest interessante anvendelse. Det er derimod, når man bruger Blockchain som en måde at sikre validitet, for eksempel i forbindelse med kontrakter eller fødevareproduktion - eller som vi skal snakke om i dag: virtuelle blåstemplinger af kunstværker.
For NFT’er er lige netop dét: en unik kode på en Blockchain, der stempler et digitalt værk som originalt. Det betyder ikke, at du ikke længere kan tage et screenshot af det digitale værk. Præcis ligesom du jo også kan tage et fotografi af loftet i det sixtinske kapel. Men det betyder, at den digitale original er unik og genkendelig.
Hvis man skal være helt nitty gritty omkring definitionerne, så er NFT’er også en slags kryptovaluta, men som jeg ser, er den store forskel, at der her er tale om en valuta med et formål.
Det anerkendte auktionshus Christie’s har lige nu deres første digitale kunstværk til salg med et aktuelt vinderbud på intet mindre end $13 mio. (Update: det blev solgt for 69,3 mio. USD).
Fra dunkle kældre til fornemme auktionshuse
NFT’er er ikke et nyt begreb. Faktisk har principperne bag eksisteret siden 2012, men i de seneste år er der er sket en vild vækst i NFT-baserede projekter, ligesom der er vokset et økosystem op rundt om NFT med markedspladser og infrastruktur. Både historien og det aktuelle overblik kan du dykke mere ned i denne fine gennemgang.
De seneste tre måneder er interessen for NFT’er eksploderet. Mens der i december 2020 blev handlet med digitale NFT-kunstværker for $12 millioner, så hed det samme tal for februar 2021 svimlende $342 millioner.
En af de tidlige NFT-projekter er virksomheden Dapper Laps, der senest har lanceret en slags digitale samlekort med de bedste øjeblikke fra den amerikanske basketball-liga, NBA. De har indtil videre solgt små videoklips for mere end $200 millioner og har netop rejst yderligere $250 millioner i kapital, hvilket ifølge TechChrunch værdisætter dem til mere end $2 milliarder.
Det er store tal, men det ultimative bevis på, at NFT’er er på vej ind i mainstream, finder vi hos det hæderkronede auktionshus Christie’s. De er lige nu vært for en auktion af den digitale kunstner Beeple. Buddet for det rent digitale værk er lige nu cirka $13 millioner, og de accepterer i øvrigt kryptovalutaen Ethereum som betaling. Hvis guldet brænder i lommerne, så kan du lige netop nå at være med i auktionen, der slutter klokken 16.00.
NBA Top Shot er digitaliseringen af ungdommens fodboldkort. Koblet op på NFT’er, så selv de små digitale videoklips er unikke og originale.
Kunst og samlerobjekter for millioner
Eksemplerne på NFT-baserede kunstværker er mange – og mangeartede. Nogle af dem er ret kuriøse. For eksempel internetfænomenet ”Nyan Cat” fra 2011, som jeg viste i starten af artiklen. Det er – bogstavelig talt – en dårlig animation af en kat og en regnbue. Men gif-filen blev solgt i februar 2021 til en pris af cirka 6 millioner kroner. Det var kattens, havde jeg nær skrevet…
Samme pris indkasserede den argentinske designer Andrés Reisinger, da han for nyligt solgte en flok ret syrede møbel-animationer. Animationerne kan bruges i computerspil som Minecraft, men også som CGI-effekter i film eller indsættes i Augmented Reality-apps.
Lige for tiden er Twitter-stifter Jack Dorseys første tweet på auktion. Højeste bud lyder på $2,5 mio. – og til den pris får man så et ægthedsbevis og de originale metadata bag tweetet. Som jo stadig vil være tilgængelig på Twitter for alle og enhver. I det mindste donerer Dorsey profitten til Corona-hjælp i Afrika.
I den mere forståelige ende af spektret har bandet Kings of Leon netop udsendt deres nyeste album som NFT, ligesom musikeren Grimes (der også er kendt som Elon Musks kone) netop har solgt 10 kunstværker (eller digitale installationer) for 36 millioner kroner. Det tog såmænd også 20 minutter, så hendes timepris kunne nok matche Musks lige præcis dén time.
Da jeg var kommet mig over benovelsen over, at rent digitale (og dermed komplet immaterielle) værker kunne være millioner værd, besluttede jeg mig for at prøve at forstå hvorfor, det forholder sig sådan.
Demokratisering og digitalisering
På den ene side er NFT’er et ulogisk brud med internettets grundessens. Vi har igennem 20 år vænnet os til, at internettet gjorde det meste tilgængeligt, og at alt var kopierbart. Ctrl+C, Ctrl+V er vel de første genvejstaster, mange af os lærte.
Men med NFT’er kan digitale elementer pludselig blive unikke.
I en verden, hvor al information kan findes på Google, og alle varer kan købes på Amazon, er det ikke så mærkeligt, at vi vil betale for originalitet. Kunst og kultur har jo alle dage (også) fungeret som sociale markører og statussymboler. Og med NFT’er kan den samme higen efter status blive digitaliseret.
Men NFT’er revolutionerer ikke kun den enkeltes (digitale) søgen efter anerkendelse. Også kunst- og kulturverdenens støvede hierarki af mellemmænd og gallerister står for skud. For udover, at man nu kan vise sit kunstneriske, sociale og økonomiske overskud frem digitalt, så er NFT’er også med til at demokratisere kunsten i sig selv.
Ejerskabet over kunstværker bliver mere transparent og kommer tilbage til kunstnerne og de fans, der køber NFT-værkerne. Det gør det ikke kun mere fair, men gør det faktisk også nemmere for kunstnere at leve af færre fans – og det gør i øvrigt fansenes geografiske placering ligegyldig. Samtidig gør NFT’er som betalingsmiddel det meget nemmere for kunsterne at lave versioner med super-granuleret prissætning.
Men demokratiseringen holder selvfølgelig kun stik, så længe der ikke går valutaspekulation i NFT’erne. Og det må man – hånden på musehjertet – erkende, at der virker til at være gået lige nu. På den måde er digital kunst ekstremt umodent og lever i den grad op til citatet herunder:
“Contemporary Art is nothing but Speculation.”
To værker af krypto-kunstneren Josie. På overfladen ser de helt ens ud, men i virkeligheden har de hver deres unikke NFT. Kilde
NFT’ers betydning i det store billede
På den korte bane har både kunstnere og virksomheder en kæmpe mulighed for at hoppe med på NFT-vognen og gribe den nye måde at indfri vores tilsyneladende uendelige behov for status.
Kunstnere skal her tolkes i en bredere forstand end normalt, for hvis man skal følge den amerikanske udvikling, er meme-udviklere som Anders Hemmingsen, Fantastiske Forældre og Germanske Memes nok nogle af de mest oplagte til at kapitalisere på NFT’erne.
Blandt virksomheder og organisationer kunne jeg nemt forestille mig DBU eller FC København begynde at tilbyde digitale klips som NFT’er. Eller måske Salling Groups næste dyre-samlekort ikke kun skulle findes i en fysisk udgave men også som en digital, NFT-understøttet version.
På den lidt længere bane er der gået en Blockchain-prås om for mig i tilblivelsen af denne artikel. Nøgleelementet er i virkeligheden fungibiliteten – altså det unikke stempel, som NFT’er repræsenterer.
Den udvikling, vi ser i kunstverdenen nu, kommer til at blive bredt ud til en lang række andre scenarier, for eksempel:
Enhver form for offentlig dokumentation – fra fødselsattester og skøder til eksamensbeviser og corona-pas. Alt sammen kan (i princippet) håndteres uden en central autoritet involveret og med en meget højere grad af ægthed forbundet med beviset.
Private virksomheder kan og bør også lege med. Tænk hvis den Børge Mogensen-stol, du er ved at købe på DBA, blev suppleret af en NFT, der beviste stolens ægthed. Der kommer til at ske et kapløb mellem markedspladserne og producenterne for at først lancere en rigtig holdbar ægthedsgaranti.
Køb af billetter til koncerter og shows er en af de kategorier, der både er flyttet stort set 100% digitalt, men som samtidig konstant er udsat for svindel. Også her vil Blockchain kunne øge validiteten og minimere usikkerheden for køberne.
Komplette værdikæder bliver koblet op på NFT’er. Uanset om det er fødevareproduktionen, du kan tracke helt tilbage til den spanske pølsefabrik, eller om det er tekstilproduktionen, der kan gøres mere transparent.
På den store samfundsmæssige klinge, så viser NFT’er også kimen til hvordan valghandlinger kan digitaliseres med en meget høj grad af sikkerhed og troværdighed.
Fællesnævneren for alle scenarierne er autentifikation, og til lige præcis dét formål mener jeg, at Blockchain og NFT’er kommer til at gøre en forskel. I hvert fald når og såfremt vi kommer forbi det spekulative hype-stadie, som vi befinder os på lige nu.
Tak fordi du læste med.