I 2023 bliver kunstig intelligens allemandseje
Kunstig intelligens bliver din bedste kollega og din klogeste ven, for lige om lidt bliver både kreativitet og viden demokratiseret som aldrig før. Det kræver en ny måde at arbejde på, men for de åbensindede er mulighederne uendelige. Det gælder også for de brands, der først tager AI til sig som en måde at forstærke kundeoplevelsen.
Indrømmet, kunstig intelligens lyder ikke særligt trendy. Udtrykket har nærmest en snert af 80'er-nostalgi over sig. Men i denne artikel vil jeg nu alligevel prøve at overbevise dig om, at kunstig intelligens – som jeg for alles skyld bare forkorter AI herfra – kommer til at ændre dit liv i 2023.
Det er i særlig grad sandt, hvis du er en kreativ type, der arbejder med design, tekstforfatning, video, medier, mode eller lignende. Men det er også tilfældet, hvis du beskæftiger dig med research, analyse og strategi – og såmænd også, hvis du vil øge din almene produktivitet.
Fra et virksomhedsperspektiv er der også grund til at læse videre. Særligt hvis du arbejder med branding, innovation og forretningsudvikling. For de services, vi som slutforbrugere lige om lidt får adgang til, giver også virksomheder nogle store åbninger. For nye forretningsmodeller og nye niveauer af kundeservice.
Men tag ikke mine ord for gode varer. Se i stedet hvad Sundar Pichai, CEO for Alphabet (dem, der ejer Google) siger om AI:
“Artificial intelligence could have more profound implications for humanity than electricity or fire.”
Så er scenen ligesom sat, og jeg håber, at 80’er-støvet er blæst af den kunstige intelligens. Lad os komme i gang.
Hvad er det nu lige AI er?
En simpel definition på AI er, at det handler om at bruge computerkraft til at imitere den menneskelige evne til at løse problemer og træffe beslutninger. I mange tilfælde vil AI tilmed være hurtigere, bedre og billigere end vi mennesker.
Når AI høster hype, er det fordi, vi dermed har bevæget os væk fra computernes originale begrænsning, nemlig at de fulgte deres egen logik. En god gammeldags lommeregner kan lave beregninger som intet menneske kan kapere, men den er ikke intelligent. Den kan ikke afvige fra den slagne vej og fungerer kun, fordi beregningerne er logiske.
AI derimod er netop kendetegnet ved at kunne håndtere usikkerhed og kompleksitet. AI kan derfor hjælpe med at løse problemer, der netop ikke har et klart mål eller en lineær proces.
Men AI er jo ikke noget nyt begreb, tænker du måske. Og det tænker du med rette. For siden begrebet blev coinet i 1956, har det været en del af populærkulturen. Tænk blot på Stanley Kubricks mesterværk fra 1968, Rumrejsen 2001, hvor AI-figuren Hal9000 spiller en dyster hovedrolle.
Siden er AI blevet en stor men relativ usynlig del af vores dagligdag. Det former algoritmerne, der bestemmer hvad vi ser på Facebook, det fodrer vores kørselsvejledninger på Google Maps og det bliver brugt til ansigtsgenkendelse når vi låser vores telefon op. For blot at nævne tre eksempler, vi alle kan forholde os til.
Hvad er den nye udvikling i AI?
Over de seneste 3-4 år er der sket en markant udvikling, der betyder, at AI nu rykker op på et nyt niveau. Et niveau, hvor AI går fra at være deterministisk til faktisk at være kreativt (eller generativt, som det ofte omtales).
Jeg er hverken IT-arkitekt eller særligt teknisk begavet, så jeg skal spare dig for den lange forklaring på baggrunden for, hvorfor det sker nu. Hvis du heller ikke gider den korte version, kan du scrolle ned til eksemplerne, men ellers har jeg forsøgt at opsummere de tre årsager til, at AI udvikler sig lige nu:
Større computerkraft. Vi har ganske enkelt fået mere processing power og derfor kan AI håndtere større datasæt bedre og hurtigere end før. Rent teknisk har man skiftet fokus fra klassiske CPU’er til at lade sig inspirere af grafikkort, der er bedre gearet til at håndtere de mange tusind simultane processer, AI består af.
Bedre datasæt. For at kunne træne AI, har man brug for kæmpestore datasæt. Takket været udviklingen i cloud-opbevaring, er det nu blevet markant nemmere og billigere at få adgang til historiske data. Alt fra billeder og tekster til vejrdata og sundhedsoplysninger er i dag nemmere tilgængelige.
Neurale netværk. Neurale netværk handler om at lære computere at behandle data på samme måde som vores hjerne. Særligt Googles udvikling af Transformer-modellen i 2017 satte skub i evnen til forstå vores input og skabe et kreativt output. Du har måske hørt om GPT-3, der er baseret på denne Transformer-model.
Ja, så blev det alligevel lidt halvteknisk, men særligt udviklingen af neurale netværk er helt afgørende fordi det har tilføjet en mere menneskelig forståelse til AI. Og det er dén forståelse, der gør, at AI bliver din kompagnon i 2023.
Mangler du et kommercielt perspektiv på udviklingen, så vurderes markedet for AI at 7-doble frem mod 2028, hvor det ventes at omsætte for ca. 3.000 milliarder kroner. Bum.
AI som kreativ skaberkraft
Lad os se på nogle af de mange spændende muligheder, som udviklingen afføder. Det mest udbredte eksempel lige nu er nok i AI-genererede billeder, hvor vi alle pludselig kan lave et kreativt output ved hjælp af et simpelt input i form af enten tekst eller et andet billede. Stilen for outputtet bestemmer du selv. Surrealisme eller realisme. Skarpt eller sløret. Detaljeret eller groft. Your call.
Eksemplerne til højre er alle skabt udelukkende ved hjælp af kunstig intelligens.
At der er en vis kvalitet i outputtet, vidner en forside på magasinet The Economist og en førsteplads i en kunstkonkurrence i Colorado om.
Arbejder du med produktbilleder, er platforme som Stable Diffusion og Dall-E 2 også både interessante og skræmmende.
Lad dem se en række ‘træningsbilleder’, og så kan de spytte alle de versionerede billeder, du drømmer om, ud. Fritlagte eller miljø, og med eller uden personer på.
Lige om lidt vil vi også se tekst-til-video blive tilgængeligt ligesom tekst-til-animation og tekst-til-musik er godt på vej. Men alle er mere komplekse af natur end rene billeder og derfor lige nogle måneder bagud.
Det er tydeligt for alle, at kvaliteten ikke er fuldt på højde med det, som ægte fotografer og designere kan præstere, endnu. Men for mange virksomheder vil resultatet være mere end tilstrækkeligt. Og uanset hvad har det aldrig været nemmere at visualisere en idé.
Og det her er selvsagt stadig i den spæde fase, og masser af virksomheder arbejder lige nu på at forfine og tilpasse teknologien. Se blot denne promo-video fra en af pionererne, Runway ML.
AI som en co-pilot for din faglighed
Arbejder du som designer, er eksemplerne herover mere at anskue som inspiration end som egentlig erstatning for dit arbejde. Og det opsummerer måske meget godt, hvor AI er lige nu. En måde at få et nyt blik på tingene og samtidig øge sin effektivitet. Og netop derfor kan jeg godt lide idéen om at AI hjælper dig i dit arbejde som en slags co-pilot.
Det pibler frem med services, der har samme tilgang i andre brancher. Som Jasper.ai, der kan producere tekster. Giv den et par linjers tekst som udgangspunkt, og vælg din stil og tone og kanal (SoMe-opslag, nyhedsbrev, klumme, etc.), og lad AI’en do its magic. At der er gang i branchen, vidner de $125 mio., som Jasper.ai netop har fået i funding, om.
Har du brug for en co-pilot til at lave rugbrødsarbejdet i din research, så tjek iris.ai ud. De overvåger og analyserer alle videnskilder og præsenterer dig for intelligente opsummeringer. Tal om en tidsbesparelse, hvis du er forsker eller specialist.
Arbejder du med voiceovers, bør du tjekke supertone.ai ud. De kan øjeblikkeligt dubbe din input-stemme til det output, du måtte have lyst til på tværs af køn og stilart. Har du 7 minutter, bør du også unde dig selv at se denne TED-talk af multikunstneren Holly Herndon, der på overbevisende facon demonstrerer mulighederne ved AI-syntetisering.
Er du udvikler, så kender du måske allerede Githubs co-pilot. En service, der kan skrive kode for dig ved hjælp af dine tekst-input. Angiveligt kan den producere 40% af din samlede kodemængde, og selvom det tal nok er sat liiiige lovligt højt er der ingen tvivl om værdien i servicen.
Alverdens viden sidder i fingrene
I slutningen af november blev chatbotten fra Open AI gjort offentlig tilgængelig. Den kan svare på alt (!) og leverer formfuldendte svar på engelsk. Ifølge nogle eksperter er både viden og besvarelse på MBA-niveau. Og fordi det er en chatbot kan du rent faktisk føre en samtale med den, hvis du gerne vil have uddybet et perspektiv eller udfordres på et synspunkt. I videoen herunder stiller jeg chatbotten tre forskellige spørgsmål, og så ser du svarene. I realtid, vel at mærke.
Vi kommer aldrig til at fremsøge viden på samme måde, når den bliver frit tilgængelig. Og vores børns uddannelse bliver nødt til at blive redefineret, da en skriftlig hjemmeopgave fremover kan løses på 14 sekunder…
I samme relation kan jeg ikke undlade at nævne rewind.ai, som er et af 2022’s mest spændende startups. Det er en personlig assistent, der øjeblikkeligt kan give dig al relevant information om et hvilket som helst emne, du har beskæftiget dig med. Altså alt hvad du nogensinde har set, sagt eller hørt. Fra websites du har besøgt, e-mails du har sendt og møder du har holdt.
Rewind kalder sig en søgemaskine til dit liv, og er et fremragende eksempel på, hvordan udviklingen i NLP (natural language processing) kommer til at skabe nogle suveræne supportfunktioner til vores liv.
Og apropos liv, så er historien om Michelle Huang ret sjov. Hun tastede 10 års dagbøger fra barn- og ungdommen ind i en AI-chatbot, så hun kunne føre en samtale med sit yngre jeg. Det kan virke som en edge case, men måske vi om nogle år vil kunne føre AI-drevne samtaler med vores afdøde generationer.
Masser af muligheder for virksomheder
De fleste eksempler herover er skrevet med tanke på, hvad det gør for den enkelte bruger. Og der er ingen tvivl om, at AI i vid udstrækning er med til at demokratisere kundskaber. Men der er også åbenlyse forretningsmæssige muligheder i udviklingen.
Nogle af de mest oplagte er at applicere nogle af de førnævnte eksempler på sin branche. Det kunne være som når Interior AI bruger AI til at forestille sig, hvordan en home makeover kunne se ud. Oplagt og nem service at hoppe på, hvis man er indretningsarkitekt eller lever af at sælge interiør.
Jeg synes også Better Streets er et sjovt eksempel på AI brugt som et værktøj til at skabe debat om byfornyelse.
Hatten af til den kommune, der griber bolden og opfordrer deres borgere til at tænke nyt ved at deltage i bevægelsen Transform Your City.
Men der kommer også reelle forretningscases frem, som fx New Zealandske Replikr, der laver kundeservice med virtuelle agenter, der er baseret på AI. Og nej, jeg tror ikke lige en kunstig avatar bliver de facto-standarden for service i fremtiden, men det er et vidnesbyrd om udviklingen.
Og i et større perspektiv peger den her udvikling på, at barren for brands bliver sat tårnhøjt. For lige om lidt vil vi se de første brands tage AI til sig og bruge det til at skabe bedre indhold, være til stede på flere kanaler og kommunikere mere individuelt med deres kunder. Måske i form af avatarer eller hybrid-personer, der ved alt om både produkter og kundehistorik.
Den ægte upside ved AI
Nu hvor jeg har læst artiklen igennem står det klart, at jeg er faldet ned i et kommercielt AI-ormehul, som næppe gør AI ret. For selvom det er nemt at blive betaget af mulighederne herover, er de største gevinster ved den kunstige intelligens trods alt at finde andre steder.
For AI kommer til at øge vores livskvalitet ufatteligt over de næste 5-10-20 år. Arbejde som at kortlægge proteiner tager nu 10 minutter i stedet for flere år i laboratorier.
Vi kan identificere varianter af smitsomme sygdomme før de opstår. Og AI kan hjælpe med at diagnosticere os hurtigere for fx lungesygdomme, end de bedste læger kan. Bare for at nævne tre omåder, som allerede nu er i fuldt flor.
Og endnu vigtigere, så kommer AI til at spille en nøglerolle i at løse klimakrisen. Fra energieffektivisering til at hjælpe med at forudsige (og undgå) nedbrud i produktionsanlæg og dermed sikre bedre ressourceudnyttelse. Eller i forhold til affaldshåndtering, der pludselig bliver både bedre, billigere og mere tilgængelig - også i tredjeverdenslande.
Jeg havde brug for at slutte på denne lidt høje klinge for at cementere, at selvom demokratisering af kreativitet og kommercielle muligheder med AI er fede, så er der – selvfølgelig – en større agenda, der er vigtigere for os alle.
Fremtiden ser lys ud.
//Kristoffer Okkels